8 lag tøj…eller noget i den stil, det var det der skulle til for at holde varmen søndag til DCK/LAUs rally kursus smiley

Vi ankom nærmest som Michelin-mænd klædt i så meget tøj, så hvis vi tabte hundesnoren, så kunne vi næsten ikke bukke os for at samle den op smiley

Nå, men Conni Hansen var indbudt som instruktør og hun startede med at vise og forklare en del af de nye skilte, hvorefter vi gik ud og arbejdede med flere af dem.
Hundene var på flere forskellige niveau, men det synes jeg ikke virkede som noget problem, da vi jo bare individuelt kunne arbejde der hvor vi var.

Efter vi havde været lidt i gang, så gennemgik vi lidt flere skilte og så i gang med at arbejde med dem.

Kurset blev krydret med et par løbeture, når vi ved skiltegennemgangen begyndte at klapre tænder. Og Conni løb naturligvis først og så løb vi andre efter smiley

Vi flyttede dog træningsområdet lidt om til baghaven hvor der var lidt læ mellem hegn og hus, og så var det faktisk ikke så slemt.

Vi sluttede indenfor i varmen og fik kaffe og kage! Tak til Conni for et godt og spændende kursus og til Winnie (Kennel Lassie) for at stille græs til rådighed!

Tak til alle for en super hyggelig dag og det kan jo kun blive til en hyggelig dag når der er collier over altsmiley