I dag var det så tid til 2. kursusdag i K9 nosework og Match to Sample.

Anisolie
Vi har i den forløbne uge arbejde på et glas med en vatpind med anis olie på. Sidste gang fandt jeg ud af at jeg skulle passe på med for meget fært. Sidste gang havde jeg bare et stykke stof over glasset…og det gav alt for meget fært i området….og gav markering på lang afstand af glasset…og evt. ved det “forkerte” glas.

Så da jeg kom hjem, fandt jeg et syltetøjsglas frem og med en hammer og et lille søm, lavede jeg et lille hul i låget. Det giver mindre fært og dermed markeringer tættere på det rigtige glas.

Men jeg synes bestemt ikke at det har været en nem opgave, selv om Ginger jo er vant til at bruge næsen. Men det er jo altid mennesker fært og i ruinen skal hun endda ignorere andet fært.

Så det handlede i starten om at få hende til at forstå hvad opgave rent faktisk var. I dag fik jeg så testet det i hallen…og hun var så god!!! Hun fandt flere gange en lille vatpind med meget lidt fært på…og hun fandt det både højt og lavt. Imponerende at se hende arbejde…hun var endda bedre end jeg have troet. Så fedt at få det testet af….et andet sted end derhjemme. Og så er jeg helt sikker på at hun også har lært meget i dag, hvor hun skulle finde færten…bag paller, hængt op i små thesier, i kufferter….og endda kilet ind i en lille sprække i væggen…så højt oppe, så hun var nødt til at hoppe op for at komme tæt på færten.

Vi gik også ud i en lille gang og gemte glasset flere forskellige stedet, og hun arbejdede sig flot tættere og tættere på 🙂

Så gemte Johanna en lille færtsvag vatpind på toilettet og vi fik bare at vide at den var ikke oppe, så Ginger ikke kunne nå, men den var fra omkring hovedhøjde og ned til gulvet. Ginger blev sendt ind og søgte på de 2 toiletter. Ret hurtigt søgte hun også med det ene toilet og specielt omkring toilet rullen. Hun var ikke helt sikker nok på det til at markere, men jeg var ikke i tvivl om at den var i området. Hun tilbød så at gø i området, som hun jo gør når hun søger efter mennesker…men den går jo ikke. Så det snakkede vi lige lidt om. Men til sidst var hun sikker nok til at markere smiley

Vi havde også kaffe i en sok med, men jeg bestemte mig til at holde mig til anisolien i dag, så det var det vi rykkede i stedet for at arbejde på 2 forskellige ting. Og hold da op hvor var jeg stolt at min hundepige smiley

Nå, men kameraet havde jeg jo glemt derhjemme, så billeder…det må vi prøve senere.